Med ryggen mod døren
Emily tog et skridt tilbage. Nu stod hun helt op ad væggen. Pludselig tvivlede hun på, om hun burde have ventet i stuen, men rettede hurtigt sine tanker. Hun ville være en af de første mennesker Liam så, så snart hans dør var nede, og det var det vigtigste.
Tanken om at være der for Liam i det øjeblik gav hende styrke. På trods af frygten og usikkerheden følte hun, at hendes plads var præcis der, klar til at tilbyde trøst og kærlighed så snart som muligt. Med hvert åndedrag forsøgte hun at samle mod, mindede sig selv om, at hendes tilstedeværelse kunne gøre en stor forskel for, hvordan Liam oplevede hele situationen. “Jeg skal være stærk for ham,” tænkte hun, fokuseret på den umiddelbare genforening med sin søn.