Liam skreg
Blandt lyden af træ, der blev kløvet, lød Liams skrig. Det føltes som en chokbølge, der gik gennem Emilys krop, og en kulde løb ned ad hendes rygrad. Hendes øjne fløj op, da hun løb mod døren. “Liam?!” råbte hun, næsten snublende over stykker af døren.
Hendes hjerte bankede hårdere end nogensinde, da hun nærmede sig den halvt ødelagte dør, frygten for, hvad hun ville finde på den anden side, blandet med en hastende længsel efter at se sin søn. Mens støvet fra den brudte dør hvirvlede omkring hende, forsvandt alle andre lyde, og alt, hun kunne fokusere på, var Liams råb. “Hold ud, jeg kommer!” råbte hun tilbage, med en stemme, der bar både mod og en mors uendelige kærlighed.